Kom gratis i gang

Opmærksomhedsøkonomi: hvorfor dit event får opmærksomhed gennem mennesker

Et event har brug for opmærksomhed længe før den første person træder ind i salen, og netop den er en knap vare på LinkedIn. I feedet konkurrerer dit event med alt det andet, din målgruppe ser den dag: nyheder, jobopslag, feriebilleder, en tidligere kollegas forfremmelse. Her kan du læse, hvad der ligger bag begrebet opmærksomhedsøkonomi, og hvor OneClickBadge sætter ind.

Promoveret
Opslag fra en speaker
Tom Albrecht
Founder hos Tindral

I juni taler jeg om sikre forsyningskæder på Security Summit i Berlin. Er du der også? Så kom over og sig hej!

Badge for Tom Albrecht som speaker på Security Summit i Berlin, med foto, navn og dato
Virksomhedsside
Jobopslag
Illustration: I feedet står dit event mellem alt det andet. Et personligt opslag med ansigt og navn skiller sig ud fra resten.

Hvad opmærksomhedsøkonomi betyder

Opmærksomhedsøkonomi, på engelsk attention economy, beskriver en enkel forskydning: Så snart der er overflod af information, bliver menneskers opmærksomhed det knappe gode. Om det gode konkurrerer så alle, der har noget på hjerte, fra webshoppen til fagkonferencen.

Kernen beskrev Herbert A. Simon, der senere fik Nobelprisen i økonomi, i sit essay „Designing Organizations for an Information-Rich World“, der udkom i 1971: En rigdom af information skaber en fattigdom af opmærksomhed, fordi information forbruger opmærksomheden hos dem, der modtager den. Michael Goldhaber overførte tanken til internettet i USA i 1997. I de tysktalende lande gjorde Georg Franck den kendt med sin bog „Ökonomie der Aufmerksamkeit“ (Opmærksomhedens økonomi) fra 1998.

Dit event konkurrerer med hele feedet

For arrangører bliver teorien meget konkret, så snart man kigger på feedet hos en typisk person fra sin egen målgruppe. Mellem to opslag fra kontakter står en annonce, så siden for en softwareleverandør, et jobopslag og en lang tekst om ledelse. Dit opslag om konferencen i juni dukker op et sted i den række. Tommelfingeren scroller forbi, uden at nogen bevidst har fravalgt dig.

LinkedIn sorterer feedet individuelt for hver person. I sin udviklerblog beskrev netværket i 2020, at det måler, hvor længe et opslag er synligt i feedet, regnet fra det øjeblik, hvor mindst halvdelen af det står på skærmen. Den visningstid bruger LinkedIn efter egne oplysninger til at forbedre rækkefølgen i feedet. Hvor meget signalet vejer i dag, oplyser LinkedIn ikke. Det ligger dog lige for, at et opslag, som næsten alle scroller forbi, rykker længere ned i feedet.

Myten om guldfiskens opmærksomhedsspænd

Læser man om opmærksomhed, støder man før eller siden på påstanden om, at mennesker kun kan koncentrere sig i otte sekunder og dermed kortere end en guldfisk. Tallet blev kendt i 2015 gennem en rapport fra Microsoft Canada. Microsoft havde ikke selv indsamlet det: Rapporten havde det fra en statistikside på nettet, og de, der gik tallet efter i sømmene, for eksempel LinkedIns marketingblog i 2016, fandt ingen undersøgelse bag det.

Fysiologen Neil Bradbury tilføjede i 2016 i et fagtidsskrift, at ingen ved, hvordan man overhovedet skulle måle en guldfisks opmærksomhedsspænd. De otte sekunder beskriver ifølge Bradbury nærmere, hvor længe nogen i gennemsnit bliver på en webside, før blikket vandrer videre. Med evnen til at fordybe sig i et foredrag eller en lang artikel har det ikke meget at gøre. I feedet er det kun beslutningen om, hvad man vil bruge tid på, der falder meget hurtigt.

Det får folk til at stoppe op i feedet

Præcis hvordan feedet sorteres, ved ingen uden for LinkedIn. Et par mønstre lader sig dog begrunde godt, de fleste af dem med undersøgelser, og de passer fint til det, et event har brug for.

Afsendere, man kender. Anbefalinger fra ens egen omgangskreds nyder større tillid end alt, hvad et brand siger om sig selv. I Nielsens globale undersøgelse „Global Trust in Advertising“ fra 2015 svarede 83 procent, at de helt eller delvist stoler på anbefalinger fra venner og familie. Hjemmesider fra brands nåede 70 procent. En kontakt på LinkedIn er ikke automatisk en ven. Man kan dog gå ud fra, at en besked vejer mere, når man kender mennesket bag den.

Ansigter. Forskere fra Georgia Institute of Technology og Yahoo Labs analyserede i 2014 omkring 1,1 millioner fotos på Instagram. Fotos med ansigter havde 38 procent større sandsynlighed for at få likes og 32 procent større sandsynlighed for at få kommentarer. Hvor mange ansigter der var, og hvor gamle personerne var, spillede ingen rolle. Hvorfor det forholder sig sådan, lod undersøgelsen stå åbent, og Instagram er ikke LinkedIn.

Mange fra ens egen omgangskreds. Et enkelt opslag om et event er en besked. Ser nogen i løbet af to uger det samme motiv hos tre forskellige kontakter, opstår der et andet indtryk: Lige nu tager mange i min kreds derhen. Psykologen Robert Cialdini kalder det socialt bevis. Det, mange i ens egen gruppe gør, opfatter folk lettere som det rigtige.

Bevægelse. Ifølge LinkedIns hjælp kan videoer afspilles automatisk og uden lyd, mens man scroller. I forsøg, som Richard Abrams og Shawn Christ lavede i 2003, genkendte deltagerne det bogstav, de ledte efter, hurtigere, når det lige var begyndt at bevæge sig. Bogstaver, der allerede var i bevægelse, havde ikke denne fordel. En video, der går i gang, mens man scroller, leverer netop det øjeblik, hvor bevægelsen begynder.

Sådan ser et animeret badge i stilen Pulse ud, eksporteret uredigeret fra editoren: Ringe bevæger sig udad fra fotoet, lydløst og i loop.

Hvorfor din egen kanal når en grænse

Din egen side er stadig vigtig. Dér står program og billetter, og de, der følger dig, vil gerne høre om det. I konkurrencen om opmærksomhed har den alligevel to ulemper. Den når primært mennesker, der kender dig i forvejen. Og hvert af dens opslag er tydeligt reklame for egen sag. Annoncer udvider rækkevidden mod betaling, men de er stadig mærket som betalte opslag.

Opslaget fra en speaker har ingen af de to ulemper. Det kører i personens eget netværk, som kun delvist overlapper med dine følgere, og det lyder som en personlig besked: Jeg taler der, kig forbi. Hvor stor en rækkevidde mange af den slags opslag kan give tilsammen, viser artiklen om netværkseffekten i et regneeksempel med åbne antagelser.

Opslag fra din eventside

Når primært dine følgere og bliver læst som en besked fra arrangøren.

Badge fra en speaker

Kører i personens eget netværk, med ansigt, navn og egne ord.

Dine speakere har heller ikke meget opmærksomhed til overs

Simons tanke har en anden side, som tit bliver overset i eventmarketing. Information forbruger opmærksomhed hos modtageren, og det gælder også din anmodning om et opslag. I ugerne før eventet får speakere mails om teknik, rejse, slides og tidsplan. Endnu en mail, der beder om et opslag om eventet, er for dem først og fremmest arbejde.

Hvor meget arbejde, bestemmer du. Med en logopakke og farvekoder skulle hver speaker selv bygge grafikken, og mellem to møder er der sjældent tid til det. Bag et link med et færdigt motiv mangler kun foto og navn, og det er klaret på få minutter. Hvor opmærksomhed er knap, har den anmodning, der koster mindst af den, de bedste chancer. Mailskabeloner og den rette timing finder du i guiden Få speakere til at poste.

De to skærmbilleder nedenfor viser vejen på OneClickBadges demoside, på mobilen og sådan, som dine gæster ser den.

Demoens gæsteside på mobilen med overskriften „You're in!“ og et badge med pladsholderfoto
1 · Åbn linket: Badget i eventets look er der allerede.
Den samme gæsteside efter udfyldningen: badge med foto og navnet Elena Mertens
2 · Tilføj foto og navn: Badget er klar til at blive postet.

Sådan bruger OneClickBadge mønstrene

Et ansigt, et kendt navn og et eget netværk har hver speaker i forvejen. Det, der som regel mangler, er et færdigt motiv, som er postet på få minutter og ligner dit event hos alle. Det leverer OneClickBadge. Du designer ét badge med logo, farver, eventnavn og dato og sender dine speakere, udstillere og gæster det rette link. Dér tilføjer hver person foto og navn. Dine gæster behøver ingen konto til det.

Tabellen viser, hvor hvert af mønstrene ovenfor findes i produktet. Bevægelse er valgfrit: Med et flueben i editoren tilbyder du desuden et animeret badge.

MønsterSådan findes det i OneClickBadge
Lille indsatsGæster skal kun bruge foto og navn. På computeren kopierer ét klik det færdige billede, på mobilen deler én knap billede og tekst. Opslagsteksten foreslår du.
Afsendere, man kenderDer postes fra den personlige profil ind i personens netværk, uden mærkning som annonce.
AnsigterPersonens eget foto har en fast plads i badget. Det bliver i browseren, også ved fritlægning.
Mange fra ens egen omgangskredsAlle badges udspringer af det samme design. Den, der ser det hos flere kontakter, genkender dit event.
BevægelseEfter ønske en kort, lydløs video, lavet i dine gæsters browser som MP4 eller WebM.

Opmærksomhed før, under og efter eventet

Et event giver over flere uger anledninger, som folk taler om. Hver af dem er en ny chance for at dukke op i feedet, og til hver findes der en passende byggeklods.

  • Med tilsagnet: Speakere får deres link sammen med bekræftelsen, mens glæden stadig er frisk. Til udstillere passer skabelonen „Vi er med“.
  • I ugerne før: Så snart programmet ligger fast, er der en ny anledning. En kort påmindelse til dem, der endnu mangler, har nu noget nyt at fortælle. Takten for opslagene på din eventside viser guiden Markedsfør event på LinkedIn.
  • På eventdagen: Del linket med dine gæster på stedet via QR-kortet fra eventadministrationen. Den, der sidder i salen lige nu, har en god anledning til at poste. Idéer til det har vi samlet i guiden Post live fra eventet.
  • Efter eventet: Et deltagelsescertifikat kan dine gæster føje til deres profil. LinkedIn åbner en udfyldt formular til det, som de kun skal tjekke og gemme. Et opslag i feedet er ude af syne efter få dage. Posten under Licenser og certificeringer bliver stående, og den, der senere kigger på profilen, finder dit event dér.

Hvad et badge ikke kan

Et badge gør det synligt, at folk kommer til dit event, og bærer den besked ud i deres netværk. Interesserer programmet ingen, ændrer selv det flotteste motiv ikke meget ved det.

Hvor mange af dine gæster der poster, og hvor langt deres opslag når, kan ingen love dig på forhånd, heller ikke vi. LinkedIn lægger ikke sin sortering frem i detaljer, og hvert netværk er forskelligt. Vi går ud fra, at flere er med, jo mindre besvær det koster at poste, og jo mere personligt billedet virker.

Sådan gør du det ved dit næste event

  1. Vælg en af skabelonerne, og indsæt logo, farver, eventnavn og dato. Bestem, hvad dine gæster selv må udfylde.
  2. Skriv et forslag til opslagsteksten, og opfordr dine gæster til at sige det med egne ord. Personligt formulerede opslag læses som anbefalinger fra mennesker, man kender.
  3. Send dine speakere deres link sammen med bekræftelsen og dine gæster deres link sammen med tilmeldingsbekræftelsen.
  4. Tilpas siden bag linket med en konto, med din velkomst og dine farver. Hvordan det gøres, viser guiden Tilpas eventet.
  5. Planlæg deltagelsescertifikatet med fra starten, så dit event bliver ved med at være et samtaleemne efter det sidste oplæg.
1
Design
Vælg en skabelon, og indsæt logo, farver og eventdata.
2
Del linket
Til speakere og gæster, med bekræftelsen eller tilmeldingen.
3
Personliggør
Foto og navn kommer fra personen selv.
4
Post
Fra egen profil, ind i eget netværk.

Læs også

Lav et badge til dit event
Åbn et eksempel på en gæsteside

Sådan ser det link ud, som dine gæster får. Prøv det med dit eget foto, der bliver ikke gemt noget.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad hedder attention economy på dansk?
Det danske ord er opmærksomhedsøkonomi. Det beskriver det samme: Er der mere information, end folk kan nå at tage ind, bliver deres opmærksomhed en knap ressource.
Hvem står bag begrebet opmærksomhedsøkonomi?
Grundtanken stammer fra Herbert A. Simon, der i et essay udgivet i 1971 beskrev, at information lægger beslag på modtagernes opmærksomhed. Som begreb om internettet gjorde Michael Goldhaber attention economy kendt i 1997. I 2001 fulgte erhvervsbogen „The Attention Economy“ af Thomas Davenport og John Beck. I de tysktalende lande er navnet Georg Franck knyttet til emnet gennem hans bog „Ökonomie der Aufmerksamkeit“.
Hvad er eksempler på opmærksomhedsøkonomi?
Det bedst kendte eksempel er platforme, der viser indhold og tjener deres penge ved at sælge brugernes opmærksomhed til annoncører. I et interview med det tyske magasin Horizont nævnte Georg Franck i 2017 Google og Facebook som virksomheder, der med denne forretningsmodel er „succesfulde i et omfang, der allerede er foruroligende“. I hverdagen viser den sig i det sorterede feed og i videoer, der starter af sig selv, mens man scroller. For arrangører betyder det: Hver annoncering står i den samme konkurrence som alt andet i feedet.
Hvilken kritik er der af opmærksomhedsøkonomien?
Netop Georg Franck ser kritisk på den. I samme interview sagde han: „Reduktionen af opmærksomhed til en valuta skaber en slags sjælsblindhed.“ For arrangører er det en nyttig advarsel. Larm alene er ikke et godt mål, og mønstrene i denne guide satser derfor på tillid og på mennesker, der frivilligt taler om dit event.
Kan det også betale sig for små events?
Ja. Mekanismen afhænger af mennesker og næsten ikke af budgettet. Selv et meetup med et par dusin gæster har speakere og stamgæster, hvis netværk rækker langt ud over din egen mailingliste. I faglige kredse når et enkelt personligt opslag ofte præcis de folk, du gerne vil have fat i.
Virker et badge ikke som reklame?
Som regel mindre end et opslag fra din eventside, fordi der står en person med eget foto og navn bag, som selv bestemmer, om og hvad der bliver postet. Vil du bevare det sådan, så giv et tekstforslag med, og lad ordlyden være fri. Skriver nogen to egne sætninger om sit emne til, læses opslaget som en besked mellem kolleger.
Skal dine gæster bruge en konto eller en app?
Nej. Alt foregår i browseren: Dine gæster åbner linket, sætter et foto ind, skriver deres navn og gemmer det færdige billede. Fotoet bliver ikke uploadet undervejs. Mere om det står i Badges og databeskyttelse.
Hvor stammer tallene i denne artikel fra?
Procenttallene stammer fra Nielsens undersøgelse af tillid til reklame (2015) og Georgia Institute of Technologys studie af ansigter på fotos (2014). Ingen af dem kommer fra LinkedIn eller fra eventbranchen, og de er ingen forudsigelse for dit event. Det, LinkedIn siger om visningstid og automatisk afspilning, står i netværkets udviklerblog og hjælp. Kilderne til disse tal er linket nederst på siden.

Kilder

Oplysninger om eksterne platforme senest kontrolleret den 10. oktober 2026.